Citatepedia^®.com

Jos Helvetti On Tynn

me iisyydess leijuimme,
min ja mun velikatras t:
se mit tll tapahtuu, on kun
uinuva ruumis toiseen tmht,
meit on velji seitsemn
vaellusretkiajelullaan:
oppaana sypp Cassin mamma,
tmn tst tukehtuu pullaan...
ja alkuasukkaalla ratsasti
pivntasaajan diktaattori,
vierelln verikoiransa
kuin Placido Aidaa liversi.
kauhoi hiili hornaan kai
nuo: koira ja sen isnt.
lapiot lainatavaraa, vaan kummallakin
oma hnt...
ja pilvivyll vetelehti
marakatteja Marokon,
ne huusi:" jonot on jo helvettiinkin!
viininjuojat varokoon!"
Oi Allah, me uhrattiin kaikki kuusi
pullollista...
ja jos mamma Cass niist selvi,
saatamme lyt
luvatun maan.
ja jos helvetti on tynn, Saatana joutuu
seisomaan.
me iisyydess leijuimme,
poikkesimme tiet kysymn...
suuren risteyksen viisas vanhus,
ymmrtmtt nnettkn,
korvaan supattaa ja lujaa hakkaa
mun selk ja sen balalaikkaa,
viekoittelee veljist yhden
ja meidt viittoo vrn paikkaan...
jossa joku Guyanan pastori
sylki suupielissn saarnasi niin
ett Simeonin ja Timon
puhui lapsikseen ja pyrryksiin
me muut taas emme oikein tienneet,
minne menisimme,
mutta sinne emme ainakaan
jos joutuu Saatana, seisomaan...
ja pilviyll vetelehti
marakatteja, Allah ja
Haukiputaan huorakuoro:
naisia ilman housuja!
ja muutamia meist ei matkaa jatkamaan saa...
kun nuo kolme on jo taivaassaan,
me kaksin vaan

[...] Read more

song performed by YUP
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Dykker-Klokken

Det var i Aaret — — ak! nu kan jeg Aaret ikke huske;
Men Maanen skinnede ret smukt paa Træer og paa Buske.
Vor Jord er intet Paradiis; som Praas tidt Lykken lyser;
Om Sommeren man har for hedt, om Vinteren man fryser.
At melde i en Elegie, hvor tidt vi her maae græde,
Det nytter jo til ingen Ting, kan ei en Christen glæde.
Det var i Aaret, som De veed, jeg ei kan rigtig huske,
Jeg gik om Aftenen en Tour imellem Krat og Buske;
Det hele Liv stod klart for mig, men jeg var ei fornøiet;
Dog muligt var det Nordens Vind, som fik mig Vand i Øiet.
En Tanke gik, en anden kom, og, for mig kort at fatte,
Tilsidst jeg paa en Kampesteen mig tæt ved Havet satte.
I Ilden er der lidt for hedt, paa Jord, som sagt, man fryser,
Og stige i en Luft-Ballon — — nei! nei! mit Hjerte gyser;
Dog muligt at paa Havets Bund i sikkre Dykker-Klokker
Sit Liv man paa Cothurner gaaer, og ei, som her, paa Sokker.
Saa tænkte jeg, og Reisen blev til næste Dag belavet,
(I Dykker-Klokker, som man veed, kan vandres gjennem Havet).
— Af klart Krystal var Klokken støbt, de Svende frem den trække,
Tilskuere paa Kysten stod, en lang, en broget Række;
Snart var det Hele bragt i Stand, jeg sad saa luunt derinde,
Nu gleed da Snoren, Tridsen peeb, jeg blev saa sær i Sinde, -
For Øiet var det sort, som Nat, og Luften pressed' saare,
Den trykkede som Hjertets Sorg, der lettes ei ved Taare. -
Det var, som Stormens Orgel slog — jeg kan det aldrig glemme!
Som naar i Ørknen en Orkan med Rovdyr blander Stemme.
— Men snart jeg blev til Tingen vant, og dette saae jeg gjerne;
Høit over mig var ravne-sort, det bruste i det Fjerne.
Der Solen stod saa rød og stor, men ei med mindste Straale,
Saa at man uden sværtet Glas „ihr' Hoheit" kunde taale.
Mig syntes Stjerne-Himlen hist i sin Studenter-Kjole
Lig Asken af et brændt Papir, hvor Smaa-Børn gaae af Skole.
— Rundt om mig klarede det op, jeg hørte Fiske bande,
Hver Gang de paa min Klokke løb og stødte deres Pande.
Men Skjæbnen, ak! det slemme Skarn, misundte mig min Glæde,
Og som en Sværd-Fisk var hun nu ved Klokkens Snoer tilstæde,
Og hurtigt gik det: „klip! klip! klip!" rask skar hun Snoren over;
Der sad jeg i min Klokke net, dybt under Havets Vover.
Først blev jeg hed, saa blev jeg kold, saa lidt af begge Dele,
Jeg trøsted' mig; Du kan kun døe, se det er her det Hele.
Men Klokken sank dog ei endnu, den drev paa Havets Strømme,
Jeg lukkede mit Øie til, og lod saa Klokken svømme.
Den foer, ret som med Extra-Post, vist sine tyve Mile,
„Und immer weiter, hop! hop! hop!" foruden Rast og Hvile.
Een Time gik, der gik vel tre, men Døden kom dog ikke,
Saa blev jeg af den Venten kjed, og aabned mine Blikke.
Ak Herreje! ak Herreje! Hvad saae jeg dog paa Bunden!
Den første halve Time jeg som slagen var paa Munden. -
Dybt under mig var Bjerg og Dal med Skove samt med Byer,
Jeg Damer saae spadsere der med store Paraplyer. -

[...] Read more

poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Pahassa Paikassa

Joku ukkoylijumalan synnytyshumala
ajoi meidt himoon rahan
Vanha ij pisti pahan
Paratiisin puhdas ystvin
johon aina luottaa sain
Pettk minut pennien thden? - Tottakai jo vain
Niin kymme seitsemnnen polven koston ksirysyyn
Joku gorilla pni pll pomppii ja viel kysyy
Oletko pahassa paikassa
Tm on paha paikka
Parempi vaikka ois pilvien pll
jo liit enkelin
Onneksi sin olet viel tll
Onneksi sin olet viel tll
Minkin kompuroin heikolla jll jotenkin
Joku ukkoylijumalan synnytyshumala
meit vallan kahvaan ajaa vailla mitn jrjen rajaa
Vihollinen pakeni koivikkoon - mit tekevt rauhan sotilaat
Poltetaan kyl ja likvioidaan sairaalan potilaat
Oletko pahassa paikassa
Tm on paha paikka
Parempi vaikka ois pilvien pll
jo liit enkelin
Onneksi sin olet viel tll
Onneksi sin olet viel tll
Minkin kompuroin heikolla jll jotenkin
Onneksi sin olet viel tll
Onneksi sin olet viel tll
Minkin kompuroin heikolla jll jotenkin
Jotenkin
Voitte piest meit phn vaikka sill pyhll kirjalla
Heti herttymme ja viel auringon laskunkin alla
Tutkailkaa, anelkaa, vailla vsymyst
Ja nhk ettei tapahdu mitn edistyst
Onneksi sin olet viel tll
Onneksi sin olet viel tll
Minkin kompuroin heikolla jll jotenkin
Onneksi sin olet viel tll
Onneksi sin olet viel tll
Minkin kompuroin heikolla jll jotenkin

song performed by YUP
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Voi Hyv Luoja Mit Nyt?

Hn hirvin ruokahalulla hotkii
Ja kuninkaan tieltn rotkoon potkii
Sivua ja risua ja mnnynkpy
Tlt pojalta puuttuu hpy
Jokaiseen notkoon nostatti taloja
Ja talojensa ylle neonvaloja
Tss on mies joka tehd saa
Jotakin elm suurempaa
Ja liihottelee noita ystvin
Kuin bajamajoissa krpsi
On huvipursia ja autonpaskaa
Mutta miksi huokaukset raskaat
Kun hetkiseksi pyshtyy, niin hkeltyy ja huminaa
vain korvissaan kuulee
Miettii kerro kuvastin, mit tuokin jtk tll
tekevns luulee
Kaiken saatuaan on sit moni kysynyt
Voi hyv luoja mit nyt
Voi hyv luoja mit nyt
Kun tyytymttmyys on kaverina pysynyt
Voi hyv luoja mit nyt
Voi hyv luoja mit nyt
Voi hyv luoja mit nyt
Voi hyv luoja mit nyt
Voi hyv luoja mit nyt
Siltoja ja majoja nyt piripintaan
Kun toveruuden myi torihintaan
Neitojen rintoihin iski ahnaasti
Rapatessa roiskuu rasva ja laasti
Ja rappio riemuisa kesken kaiken
Niskaansa sai kylm vett
Jkuninkaan kaikkivoipaisen,
kylm sydnkin saattaa pett
Pian mana tuo arvatenkin paikalle sen
lahtipenkin vaikka onnea kaipasit
onnea vain joka pysytteli piilossa pirulta
Niin moni ihmisparka arkana on kysynyt
Voi hyv luoja mit nyt
Voi hyv luoja mit nyt
Voi hyv luoja mit nyt
Voi hyv luoja mit nyt
Niin moni ihmisparka arkana on kysynyt
Voi hyv luoja mit nyt
Voi hyv luoja mit nyt
Kun tyytymttmyys on kaverina pysynyt
Voi hyv luoja mit nyt
Voi hyv luoja mit nyt
Voi hyv luoja mit nyt
Voi hyv luoja mit nyt

song performed by YUP
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

December

'Hver sorgfuld Sjæl, bliv karsk og glad,
Ryst af din tunge Smerte,
Et Barn er født i Davids Stad,
Til Trøst for hvert et Hierte.'

*
(Juleaften).

Ungersve nden.
Dybt i mit Hjerte, hvor hun boer,
Et mægtigt Juletræ der groer,
Og det for hende ene.

Med Tankens Stjernelys det staaer,
Og Troskabs-Fuglen lifligt slaaer,
Bag Haabets grønne Grene.

Alt, hvad jeg har paa Jorden her,
Det finder hun paa Træet der,
Alt er for hende ene.

Jeg skal i Aften hende see,
Der leges Juul, hvo veed, maaskee
Hvad Himlen der mig bygger,

See hendes Sødskende, de Smaae,
Alt lyttende ved Døren staae,
Mens deres Træ hun smykker.

Børnene i Kammeret.
Waldemar.
Saae Du det store Træ, der kom igaar?
Jeg veed, nu er det plantet op derinde.
Og veed Du hvad? Det midt i Salen staaer,
Saa meget Stads paa Grenene de binde.
Jeg troer jeg faaer en nydelig Husar,
Og saa et Buur til begge mine Skader.

Jonna.
Men Jesu-Barnet aldrig seet jeg har,
Han kommer jo deroppe fra Gud Fader,
Og bringer os den hele Stads hvert Aar,
Hvor kan han komme ned og det saa stille?
Mon ogsaa Broder Viggo noget faaer,
Mon Jesu-Barnet veed, vi har den Lille?

Louise.
Det kan Du sagtens troe, til lille Broer
Han ogsaa noget deiligt Stads vil sende,
Han kom jo ned fra Himlen, sagde Mo'er,

[...] Read more

poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Rankat Ankat

Ne rankat ankat rakentaa nuo bunkkerinsa betonista,
ja irvisten paloviinaa juo, kun askarrellaan tappolista.
On nynny mm pullasorsa, joka muutosmusiikkia soittaa.
On paperia sen Opel Corsa, kun panssarivaunu tiet tasoittaa.
On vihollinen vieras lapsikin, ja se maa joka j rajan taa.
Jos koputetaan oveen bunkkerin on tunnuslause koskaan et muuttua
saa... Koskaan et muuttua saa...
Ja moni tulee viel kaatumaan, ja katumaan, ett edes sattui syntymn.
Kun rankkojen ankkojen opetusryhm tulee teille tahtia nyttmn!
Niin aseita sormeilee rpylt hikiset.
Kuolet, jollet nkemyksin jaa.
Vaan sinkin rankka ankka viel vikiset, kun bunkkerissa
jokin rasahtaa.
Niin ankkajoukko htkht, vain hyheni ilmaan j leijumaan.
Nin voiman alttarille joutuu joskus uhraamaan!
Kun tulitus viimein taukoaa, kaatuneille tehdn kunniaa.
Ja suurin lyp muita ankkoja muistuttaa:
Kvaak kvaak kvaak! Sanokaa niille ett min olen mies!
Kvaak kvaak kvaak! Sanokaa niille ett min olen mies!
Kvaak kvaak kvaak! Sanokaa niille ett min olen mies!
Kvaak kvaak kvaak kvaak! Min olen mies!
Kvaak kvaak kvaak kvaak! Min olen mies!
Kvaak kvaak kvaak kvaak! Min olen mies!
Kvaak kvaak kvaak kvaak! Min olen mies!
MIES!
Vihdoin viimein odotettu piv koitti.
Johtaja-ankka lhtkskyn konekivrill soitti
soitti. Hyheniin meni mutaa ja rapaa, ja jokainen oli
vastuusta vapaa, tieten tyn oikeutuksen!
Vaan vihan innossa kontrolli petti.
Liian varhain irti psi tulivoima.
Taisi irti pst koko helvetti,
kun oli joka ankka pian toisen likvidoima.
Vain yksi en tantereella raahautui viime voimillaan.
Se rjytti reiin vihollismuuriin,
ja ji nky katsomaan.
Se kyrillen tiiraili kolostaan,
kun kansa rannalla nauroi ja ui.
Ja moni nytti nauttivan olostaan,
rankka ankka rantaleijonille nyrkki pui.
Se silmns loi yls taivaaseen,
ja lausui viimeiseksi lauseekseen:
Kvaak kvaak kvaak kvaak! Min olen mies!
Kvaak kvaak kvaak kvaak! Min olen mies!
Kvaak kvaak kvaak kvaak! Min olen mies!
Kvaak kvaak kvaak kvaak! Min olen mies!
Kvaak kvaak kvaak kvaak! Min olen mies!
Kvaak kvaak kvaak kvaak! Min olen mies!
Kvaak kvaak kvaak kvaak! Min olen mies!
Kvaak kvaak kvaak kvaak! Min olen mies!

[...] Read more

song performed by YUP
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Livet en Drøm

Til Vennen
Du kjender Grunden til min dybe Smerte,
Du kjender hver en Tanke i mit Bryst;
Jeg holder fast ved Dig med Sjæl og Hjerte,
O vær mig tro, i Smerte og i Lyst!
Mit stolte Haab, jeg saae som Boble briste,
O lad mig ikke Venskab ogsaa miste!

Dit aabne Blik, Dit barnlig' rene Hjerte,
Og hun — vor Søster — bandt mig fast til Dig;
Nu er hun død — jeg saae Din stille Smerte,
Imens Din Læbe vilde trøste mig. -
— — O Broder, Livets bedste Bobler briste,
O lad mig ei Dit stærke Venskab miste!

Nei, Du er tro! — hvor mildner Du min Smerte!
— Mens nu Du trykker broder-ømt min Haand
Med Blik mod Blik og Hjerte imod Hjerte,
En mægtig Tanke stiger for min Aand,
Den bringer Fryd og Veemod uden Lige,
Og hvad den seer, vil Læben Dig udsige.


1
I det store Verdens-Rum, over Sol og over Stjerne,
Høit, hvor ingen Tanke naaer, i det Blaae, umaalte Fjerne,
Leve gjennem Evighed Aandehærens Myriader,
Fuld af Kraft og Kjærlighed, skabt af Naadens store Fader.
Deres Kamp Begeistring er, deres Længsel Kjærligheden;
Begge voxe Stund for Stund, gjennem hele Evigheden.
Feile de, da straffer Gud hine faldne Aandeskarer,
De maae slumre, slumre dybt; — men det kun Minutter varer.
Kort kun standses Aandens Flugt, snart den atter fri kan svæve,
Drømmen i hiin Straffe-Søvn, det er Livet her vi leve.
Er endogsaa Drømmen smuk, eie vi al jordisk Lykke,
Den er dog en Skygge kun, mod hiint Liv, hvor vi skal bygge!
Døden her, er Livet hist, snart er Straf og Drøm tilende,
Men i Drømmen her, kun svagt Aanden kan sig selv gjenkjende.


2
Døden kalder. — Sprængt er det jordiske Baand.
Drømmen er endt. Fri svæver den mægtige Aand,
Mindes sin Drøm og svimler i svulmende Lyst.
Nu er hun hans! — See, Bryst imod Bryst,
Læbe ved Læbe, og Øie mod Øie,
Svæve de elskende Aander gjennem det Høie.
Een er kun Tanken, een deres Stræben;
Som Toner flyde Drømmen fra Læben,
Drømmen om Jordlivet her,

[...] Read more

poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Huudon Kun Kuulen

Huudon kun kuulen mun maailma menee sekaisin x4
S leijut kuin hyhen mun unissa, kaikki on kaunista ja mahdollista
Siirryt alas annan sun johdattaa, kaiken saat s voit mut omistaa
S saat mut palamaan, en voi lopettaa
S saat mut palamaan, en voi lopettaa
Huudon kun kuulen mun maailma menee sekaisin, ei hetkest tst haluu en takaisin
Huudon kun kuulen mun maailma menee sekaisin, ei hetkest tst haluu en takaisin
Huudon kun kuulen mun maailma menee sekaisin x2
Kun joka solu huutaa sun nimesi rakkaus polttaa sydntni
Hiivit salaa, annan sun ylltt, kaiken kauniina nn, tt tahdon lis
S saat mut palamaan, en voi lopettaa
S saat mut palamaan, en voi lopettaa
Voimme kaiken tavoittaa, voimme huipun saavuttaa
Huudon kun kuulen x4
Huudon kun kuulen mun maailma menee sekaisin x2

song performed by XL5
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Huudon Kun Kuulen

Huudon kun kuulen mun maailma menee sekaisin x4
S leijut kuin hyhen mun unissa, kaikki on kaunista ja mahdollista
Siirryt alas annan sun johdattaa, kaiken saat s voit mut omistaa
S saat mut palamaan, en voi lopettaa
S saat mut palamaan, en voi lopettaa
Huudon kun kuulen mun maailma menee sekaisin, ei hetkest tst haluu en takaisin
Huudon kun kuulen mun maailma menee sekaisin, ei hetkest tst haluu en takaisin
Huudon kun kuulen mun maailma menee sekaisin x2
Kun joka solu huutaa sun nimesi rakkaus polttaa sydntni
Hiivit salaa, annan sun ylltt, kaiken kauniina nn, tt tahdon lis
S saat mut palamaan, en voi lopettaa
S saat mut palamaan, en voi lopettaa
Voimme kaiken tavoittaa, voimme huipun saavuttaa
Huudon kun kuulen x4
Huudon kun kuulen mun maailma menee sekaisin x2

song performed by XL5
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

June

'Glemt er nu Vaarens Kamp og Vinter-Sorgen,
Til Glæde sig forvandler hvert et Suk.
Skjøn som en Brud, den anden Bryllups-Morgen,
Ei længer Barn, og dog saa ung og smuk,
Den skjønne Junimaaned til os kommer;
Det er Skærsommer! -

*
De høie Popler hæve sig saa slanke,
I Hyldetræet qviddrer Fuglen smukt.
Paa Gjærdet groer den grønne Humle-Ranke,
Og Æble-Blomstret former sig til Frugt.
Den varme Sommerluft fra Skyen strømmer,
Sødt Hjertet drømmer!

Paa Engen slaae de Græs; hør, Leen klinger.
Paa Himlen smukke Sommerskyer staae.
Og Kløvermarken Røgelse os svinger,
Mens høit i Choret alle Lærker slaae.
- Med Vandringsstav hist Ungersvenden kommer
Hjem i Skærsommer.

Ungersvenden.
Alt jeg Kirketaarnet øiner,
Spiret kneiser stolt derpaa.
Og hvor Marken hist sig høiner,
End de fire Pile staae.
Her er Skoven. Store Rødder
Før af Træerne der laae.
Her, som Dreng, jeg plukked' Nødder,
Og trak Jordbær paa et Straa!
- Barndoms Minder mig besjæle!
Jeg vil flyve, jeg vil dvæle!
Grønne Skov, min Barndoms Ven,
Kan Du kjende mig igjen?
Grønne Hæk, du brune Stamme,
Jeg, som før, er end den samme,
Har vel seet og hørt lidt meer,
Ellers Du den Samme seer! -
Her er Pladsen end med Vedet,
Godt jeg kjender Parken der!
Her er Stenten tæt ved Ledet,
Gud, hvor lille den dog er!
Alt jeg kjender her saa godt,
Men det er saa nært, saa smaat -
Det var stort, da jeg var liden,
Jeg er bleven større siden! -
- Lille Fugl paa grønne Qvist,
Saae Du mig derude hist,

[...] Read more

poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Sweet Life

Mamma can you hear me
Mamma can you hear me
I'm going to be a farmer
Blowing the fields in the morning sun
I'll have a millon horses
Take me a ride when the work is done
I'm going to have a sweet life
Sweetest life you ever seen
And when the day is over
Going to go to sleep in the field of green
Mamma can you hear me
Mamma can you hear me
Daddy do you know what I mean
Mamma can you hear me
Mamma can you hear me
Daddy do you know what I mean
Going to be a acter
Playing a part in a light of gold
Oh yes I will
I'm going to make a lot of money
Going to spend it all before I get to old
And I'm going to have a sweet life
Sweetest life you ever seen
And you know when the day is over now
I'm going to go to sleep in a field of green
Mamma can you hear me
Mamma can you hear me
Daddy do you know what I mean
Mamma can you hear me
Mamma can you hear me
Daddy do you know what I mean
Mamma can you hear me
Mamma can you hear me
Mamma can you hear me
Daddy do you know what I mean
Mamma can you hear me
Mamma can you hear me
Mamma can you hear me
Daddy do you know what I mean
Got,got, got to have a sweet life
Got to have a sweet life
Daddy do you know what I mean
Mamma can you hear me
Mamma can you hear me
Mamma can you hear me
Daddy do you know what I mean
[fade out]

song performed by Barry Manilow
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Skildvagten

Aft'nen er taaget — døsigt Lygterne brænde;
Kun paa sin Støi og sin Larm kan man kjende
Det store Paris.
Den brogede, larmende Vrimmel, paa Bølgernes Viis,
Fremtrænger sig vildt gjennem Stræde og Gade.
Hist staaer et Palads med pragtfuld Façade,
Men kun svagt, gjennem Taagen, dæmrer den straalende Krands
Af Lampernes flammende Glands.
Hvem er vel Eier af hiin Pragt, man seer?
„Un cavalier," man veed ei meer.
Ved Porten staaer en Graaskjæg i Gevær,
Han tjente engang i den store Keisers Hær, -
Forresten man om ham veed meget mindre;
Men saae man i den gamle Krigers Indre,
Da for vort Blik,
En svunden Verden, stor og klar opgik.
„Hvor underligt forandres Alt med Tiden!"
— Saa drømmer han. — „Her stod jeg just! dog, det er længe siden.
Mit Bryst var fuldt af store Ungdoms Drømme;
Da bruste Blodet — ja, i vilde Strømme
Flød Frankrigs Blod,
Men Friheds-Træet grønt og herligt stod,
Og jeg var hærdet; nu jeg gammel er og blød.

Toulon var Fjendens. Seier eller Død
Vi med vor yngste Officeer da svore,
Thi han — han var Napoleon den Store.
— Med ham gik Frankrigs yngste Helte-Flokke
Hen over Alpelandets Kjæmpeblokke,
Bestandigt opad, opad i den skarpe Vind,
Som vilde vi i Himlen ind!
Han gik foran, vi fulgte Mand for Mand,
Hvor før kun Mulen steeg paa Fjeldets Rand,
Og gjennem Iis og Snee og skarpe Vinde,
Vi vidste Fjenden, og vor Seir at finde;
Der midt imellem Kamp og Dødens Flamme,
Han stod den Samme,
Skjøndt Kugler fløi om ham i Dagens Dyst.
„Om han blev dræbt!" — det gjøs i hvert et Bryst,
Thi Gud og han vor Tanke var i Leiren,
Og begge gav os Seiren.
Hvor jublede jeg høit med Folke-Vrimlen,
Da Keiser-Navnet tonede mod Himlen;
— Smaae-Fuglene paa Fjeldets Tind,
Saae stolt til Konge-Ørnen ind;
Da stormede vi gjennem Busk og Hække,
Og Konger kaared' han, hvis Kraft de vilde knække.
Selv Havets Slange, skjøndt den bister lo,
Dog frygtet Konge-Ørnens stærke Klo;
En evig Troskab, Venskab høit de svore,

[...] Read more

poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Confessio Amantis. Explicit Liber Quintus

Incipit Liber Sextus

Est gula, que nostrum maculavit prima parentem
Ex vetito pomo, quo dolet omnis homo
Hec agit, ut corpus anime contraria spirat,
Quo caro fit crassa, spiritus atque macer.
Intus et exterius si que virtutis habentur,
Potibus ebrietas conviciata ruit.
Mersa sopore labis, que Bachus inebriat hospes,
Indignata Venus oscula raro premit.

---------------------------------- -------------------------------------------------

The grete Senne original,
Which every man in general
Upon his berthe hath envenymed,
In Paradis it was mystymed:
Whan Adam of thilke Appel bot,
His swete morscel was to hot,
Which dedly made the mankinde.
And in the bokes as I finde,
This vice, which so out of rule
Hath sette ous alle, is cleped Gule;
Of which the branches ben so grete,
That of hem alle I wol noght trete,
Bot only as touchende of tuo
I thenke speke and of no mo;
Wherof the ferste is Dronkeschipe,
Which berth the cuppe felaschipe.
Ful many a wonder doth this vice,
He can make of a wisman nyce,
And of a fool, that him schal seme
That he can al the lawe deme,
And yiven every juggement
Which longeth to the firmament
Bothe of the sterre and of the mone;
And thus he makth a gret clerk sone
Of him that is a lewed man.
Ther is nothing which he ne can,
Whil he hath Dronkeschipe on honde,
He knowth the See, he knowth the stronde,
He is a noble man of armes,
And yit no strengthe is in his armes:
Ther he was strong ynouh tofore,
With Dronkeschipe it is forlore,
And al is changed his astat,
And wext anon so fieble and mat,
That he mai nouther go ne come,
Bot al togedre him is benome
The pouer bothe of hond and fot,

[...] Read more

poem by John Gower
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

November

'Tredje Reeb ind! - - Op at beslaae Mersseilet! -
Ha, alle Djævle, hvilken Nat! -'

*
Nøgent, øde Sted paa Jyllands Vestkyst.
(Det er Nat og Maaneskin; Skyerne jage hen over det oprørte Hav).

En Skare onde Natur-Aander mødes, de leire sig i Sandet.

Den Første.
Her November har sin Throne,
Hvilken deilig Dandseplads!
Storm og Hav er vort Orchester.
Hør dog, hvilket lystigt Stykke!
Mine Been er Hvirvel-Vinde;
Kom, imens de Andre sladdre
Om de natlige Bedrifter.

Den Anden.
Dette Sted især jeg ynder.
Om en herlig Spas det minder!
See I [rettet fra: i] der det løse Qviksand?
Det er flere Aar nu siden,
Men som nu, just i November,
Kom en lystig Brudeskare;
Klarinet og Violiner
Klang heel lysteligt fra Vognen,
Hvor med Silkebaand om [rettet fra: um] Haaret,
Bruden sad, saa ung og deilig.
Med en Taage jeg dem blænded',
I et Nu de svandt i Sandet.

Den Tredie.
Det er kun i forgaars siden,
Jeg mit Eventyr har prøvet.
Nyligt havde Stormen lagt sig,
Havet hvilte som et Klæde.
Stille laae et Vrag derude,
Alt dets Mandskab længst var borte,
Kun en Mand og tvende Qvinder
Endnu stode der forladte,
Men der laae en Baad paa Dækket,
Stor og bred; de der dem satte.
Manden bortskar [rettet fra: bortskjar] alle Touge,
Undersøgte Alting nøie,
Haabede, naar Vraget sank,
Baaden, frelst fra Dybets Hvirvler,
Let dem bar paa Havets Flade.*
Men eet Toug sig for ham skjulte,
Livet hang ved dette ene.

[...] Read more

poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

The Mother's Lesson

Come hither an' sit on my knee, Willie,
Come hither an' sit on my knee,
An' list while I tell how your brave brither fell,
Fechtin' for you an' for me:
Fechtin' for you an' for me, Willie,
Wi' his guid sword in his han'.
Hech, but ye'll be a brave man, Willie,
Hech, but ye'll be a brave man!

Ye min' o' your ain brither dear, Willie,
Ye min' o' your ain brither dear,
How he pettled ye aye wi' his pliskies an' play,
An' was aye sae cantie o' cheer:
Aye sae cantie o' cheer, Willie,
As he steppit sae tall an' sae gran',
Hech, but ye'll be a brave man, Willie,
Hech, but ye'll be a brave man.

D'ye min' when the bull had ye doun, Willie,
D'ye min' when the bull had ye doun?
D'ye min' wha grippit ye fra the big bull,
D'ye min' o' his muckle red woun'?
D'ye min' o' his muckle red woun', Willie,
D'ye min' how the bluid doun ran?
Hech, but ye'll be a brave man, Willie,
Hech, but ye'll be a brave man.

D'ye min' when we a' wanted bread, Willie,
the year when we a' wanted bread?
How he smiled when he saw the het parritch an' a',
An' gaed cauld an' toom to his bed:
Gaed awa' toom to his bed, Willie,
For the love o' wee Willie an' Nan?
Hech, but ye'll be a brave man, Willie,
Hech, but ye'll be a brave man!

Next simmer was bright but an' ben, Willie,
Next simmer was bright but an' ben,
When there cam a gran' cry like a win' strang an' high
By loch, an' mountain, an' glen:
By loch, an' mountain, an' glen, Willie,
The cry o' a far forrin lan',
An' up loupit ilka brave man, Willie,
Up loupit ilka brave man.

[...] Read more

poem by Sydney Thompson Dobell
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Sweet Mama Blue

Written by orbison/melson.
I know a place in new orleans.
They call the castle of kings and queens.
Where an old sweet black woman sings.
And plays piano like a dream.
She puts out all her beautiful heart and soul for you.
Sweet mamma blue.
Sweet mamma blue will only sing about the truth.
And it will get to you.
Sweet mamma blue will sing of love as only she can do.
Sweet mamma blue.sweet mamma blue
One night I stayed past closing time.
Sweet mamma blue my troubled mind.
She sang the night away for me.
She made me see what I couldnt see.
That only by loving life will all your dreams come true.
Sweet mamma blue.
Sweet mamma blue will only sing about the truth.
And it will get to you.
Sweet mamma blue will sing of love as only she can do.
Sweet mamma blue.sweet mamma blue.
They say shes gone from misery.
But she still lives in my memory.
I still can see her smile and say
Ill bet you make it all the way.
If you will try the lord will surely see you through
.
Sweet mamma blue,
The world sure will miss you.
And when I feel blue I think of you.
Sweet mamma blue.sweet mamma blue.
Sweet mamma blue...

song performed by Roy Orbison
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Rime-Djævelen

Før jeg med Blæk Papiret vil bemale,
En lille Tale:
Troer, Læser, Du paa Aander, eller ei?
— „Nei!!!" -
Det klang lidt negativt, dog lad saa være,
Hør videre, og svar mig saa, min Kjære!
— Naar Du har Ærter spiist, saa mange som Du vil,
Tør Du da nægte, der er Ærter til?
Naar i Din egen Krop en Aand logerer,
Den existerer.
Hver Adams Søn en saadan føle vil,
Og altsaa, seer man, der er Aander til;
Er mit Beviis Dig ikke klart, min Kjære,
Læs Swedenborg — dog, lad det heller være! -
— De fleste Aander, som paa Jord har hjemme,
Er slemme;
Blandt Andet opfandt deres Præ-Genie
Tallotterie;
Snørliv for Damer og for Officerer,
Som fælt generer.
En saadan Djævel eller lille Nisse
Tilvisse
Var Slangen som, paa Fransk, i Paradiis
Til Eva sagde: „spiis Madamme, spiis!"
— Dog lad mig ei forvidt fra Texten springe,
Men paa Papiret mine Qvaler bringe
Med Pennen af den dræbte Gaases Vinge.
— Orest, forfulgt af Helvedes Chariter
Og Aphroditer,
Selv Don Juan i Flammer
Er Børne-Leeg mod min ukjendte Jammer;
Thi viid, saalangt min Tanke naaer tilbage,
Ak! alle Dage
Seer jeg en lille Djævel mig ledsage;
Han lever i mig, om mig, allevegne,
Dog kan jeg ei hans Skikkelse betegne,
Skjøndt vaagen og i Drømme, hver en Time
Han gjør at jeg maa — rime.
Ved Dødsfald tidt,
Jeg seer han ogsaa plager Andre lidt,
Hvorfor om Aaret
Han har sit Visse paa Aviscontoiret,
Men skjøndt af mig han aldrig noget fik,
Holdt han dog Stik.
— I Skolen selv, ved Typto og Amare,
Jeg følte ham i mine Lemmer fare,
Selv ved Examen — disse Farens Dage -
Han turde plage,
Skjøndt midt om Natten Badens Grammatik
Mig skræmmed med sit Robespierre-Blik.

[...] Read more

poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Vandring i Skoven

Min søde Brud, min unge Viv,
Min Kjærlighed, mit Liv!
Kom, Maanen skinner stor og klar,
En Stilhed Natten har,
En Deilighed, en Eensomhed,
Min søde Brud, kom med!
I Bøgeskoven gaae vi To,
Der, hvor Skovmærker groe.

I denne lyse, tause Nat,
Hos Dig, min Verdens Skat,
Jeg er saa glad, saa salig glad,
Duft friske Bøgeblad!
Syng Nattergal! lys Maane klar!
Jeg her al Rigdom har:
Min søde Brud, min unge Viv,
Min Kjerlighed, mit Liv!

Du er saa frisk som Bøgens Hang,
Som Nattergalens Sang,
Saa dyb som Nattens stille Ro,
Her hvor Skovmærker groe,
Hvor maleriske Bøge staae
Og vi ved Maan'skin gaae!
Min søde Brud, min unge Viv,
Min Kjærlighed, mit Liv!

poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Confessio Amantis. Explicit Liber Tercius

Incipit Liber Quartus

Dicunt accidiam fore nutricem viciorum,
Torpet et in cunctis tarda que lenta bonis:
Que fieri possent hodie transfert piger in cras,
Furatoque prius ostia claudit equo.
Poscenti tardo negat emolumenta Cupido,
Set Venus in celeri ludit amore viri.

Upon the vices to procede
After the cause of mannes dede,
The ferste point of Slowthe I calle
Lachesce, and is the chief of alle,
And hath this propreliche of kinde,
To leven alle thing behinde.
Of that he mihte do now hier
He tarieth al the longe yer,
And everemore he seith, 'Tomorwe';
And so he wol his time borwe,
And wissheth after 'God me sende,'
That whan he weneth have an ende,
Thanne is he ferthest to beginne.
Thus bringth he many a meschief inne
Unwar, til that he be meschieved,
And may noght thanne be relieved.
And riht so nowther mor ne lesse
It stant of love and of lachesce:
Som time he slowtheth in a day
That he nevere after gete mai.
Now, Sone, as of this ilke thing,
If thou have eny knowleching,
That thou to love hast don er this,
Tell on. Mi goode fader, yis.
As of lachesce I am beknowe
That I mai stonde upon his rowe,
As I that am clad of his suite:
For whanne I thoghte mi poursuite
To make, and therto sette a day
To speke unto the swete May,
Lachesce bad abide yit,
And bar on hond it was no wit
Ne time forto speke as tho.
Thus with his tales to and fro
Mi time in tariinge he drowh:
Whan ther was time good ynowh,
He seide, 'An other time is bettre;
Thou schalt mowe senden hire a lettre,
And per cas wryte more plein
Than thou be Mowthe durstest sein.'

[...] Read more

poem by John Gower
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Januar

'- Nyfødt Aaret er vorden!
Stolt, med den flagrende Lok, i Storm og i Blæst,
Paa sin vingede Hest
Jager Tiden hen over Jorden - !'
*
Vandringsmanden.
Et Hjem for Samojed og Pescheræ
Viser den frosne Jord med sin Snee;
Men her, som i et Feeland at see,
Staaer det riimfrosne Træ
Og løfter mod Solen sin glimrende Green
Mod en Luft, som Italiens, sortblaa, men reen.
Det er deiligt at see,
Hvor over den hvide Snee
Den sorte Rovfugl svæver,
Og Hytterne hist, hvor Røgen sig hæver,
Hvor Pigen strøer Korn af sin lille Kurv
For den qviddrende Spurv.
- Ja, nyfødt Aaret er vorden!
Stolt med den flagrende Lok, i Storm og i Blæst,
Paa sin vingede Hest
Jager Tiden hen over Jorden,
Trykker med faderlig Arm
Sine Børn, de kommende Aar, til sin Barm.
Er Maanen i Næ tolv Gange vorden,
Svæver et Barn fra hans Bryst til Jorden,
Hvorfra den ventende Broder vil stige
Igjen til sit evige Rige.
Thi Himmelens mægtige Blaa er det Hav,
Hvor Aaret forsvinder,
Hvorfra det nye oprinder
For vor Jord, denne altid blomstrende Grav.
Tiden
(paa sin vingede Hest).
Min Jord, Du er saa skjøn at see
I Sommer-Grønt, i Vinter-Snee!
Din Kamp, Din Færdsel, Død og Liv,
Alt peger til et Guddoms-Bliv!

Du Hvilepunkt for Tanken gav;
Først saae jeg kun et Taage-Hav,
Det maatte snart for Lyset døe,
Og Du fremstod, men alt var Sø!
Da voxte frem den første Ø,
Med Skov og Frugt og Blomster smaae,
Og Mennesket sin Skaber saae.

Hvert Aar et Barn jeg sendte ned,
Og gjennem Had og Kjærlighed
Det atter sig til Himlen svang,

[...] Read more

poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Hauskat Hautajaiset

Hauta on tyhj, se on noussut sielt
on suvun seassa nyt monta sekavaa mielt
ja kun vainaja huitoo hilpen yll kirkkomaan
niin niss valvojaisissa, todella tullaan valvomaan
Mini, mahtaileva luonne mesoo alas kuoppaan tuonne
taikka suurella suulla saat kunniasi kuulla
Ruumis pyyt, antakaas vainaalle keppi lainaan
M kytt mini, nin min tahdoin tehd aina
Silloin saapuvat haikarat ja tarttuvat isn
sulkevat suureen pussiin vievt mennessn
Chorus:
Sukulaiset, herrat, naiset
perintni pern personlaiset
Pitkstyttvn elmn pttjisiksi jrjestn
hauskat hautajaiset
Ei ne saattojoukko joka lehtereen alla makaa
kun haikarat palaavat paikalle kirkonmen takaa
Nokissaan nenliinoja, sohviakin riippuu
roinasta tyttyy sakastin savupiippu
Taivas sataa tavaraa ja rampakin ravin oppii
ruumis huutaa Te saatte kaiken, ottakaa koppi!
Chorus
Surukansa kirkkoon kuulee metelin tielt
kun raivokas ralli raikuu sielt
Sukulaiset, herrat, naiset
perintni pern personlaiset
Pitkstyttvn elmn
pttjisiksi hauskat hautajaiset
Joku joukosta uskaltaa
kirkon ovesta kurkistaa
ruumis katoaa
hitaasti horisontin taa

song performed by YUP
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!