Citatepedia^®.com

Meit Odotellaan Mullan Alla

Jos me tuhat jalkaa alas tst
mahduttaisiin matkustamaan,
niin me emme estyis lytmst
vke tuon puoleisen maan.
Miksi prskyy tulivuoret,
maan kuoret repeill saa?
Kas, Tuonelasta ikinuoret
itsestn niin ilmoittaa.
Ne meteli pit.
Vaan l virka mitn -
joskushan rikkoontuu rajat,
kun juhlii vainajat
Sill
Meit odotellaan mullan alla -
meit odotellaan siell, odotellaan siell,
ja vaikka moni odottaa innokkaasti
niin ei menn ihan viel, eip menn ihan viel.
Ei ennen kuin on aika
Ei, ei, ei, ei.
Kokee vanha Bob -set
Tuonen virroilla verkkoja nyt.
Pian tytt lastia vene vet,
aamuy on hiljentynyt,
ja illan tullen iloa pit:
soitto, laulu, tanssi ei lakkaa...
jos katkee ksi, ei tee mitn:
hn reisiluilla tahtia hakkaa,
hn hakkaa vaikka viiteen,
sitten painuu Hiiteen,
ja muutamat menkn
pern huomenna,
Sill
Meit odotellaan...
Vaan kun viimein vitkaan astun,
enk ehdi kohtaloa karkuun
m mustaan kuoppaan kompastun.
Pappi siunaa minut ja arkun, ja
hn viittoo virsitauluun.
Silloin laulan kanssanne
soraa suussa
viel yhden laulun:
Meit odotellaan mullan alla...

song performed by YUP
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Maa Alla Horjuu

Kylm y.
On meilt shkt poikki jlleen.
Kiroilet,
ja laulaa laskuhaitarit
kun muut parit
ravintolain iloissa illastaa.
Se hieman vituttaa.
Vaan vaikka maa alla horjuu,
niin rakkaus kuole ei.
Jos seurapiiri meidt torjuu,
jos valtatie ne vei,
m piittaa en,
jos s
horjut mun vieress
ja niin se on
ja niin sen tulee olla.
Kylm y
harhailla tyls torin laitaa.
Kaaduttiin,
revitiin turvat asfalttiin,
mut' tajuttiin:
N ruumit, jotka sielu ylle saa,
ne on kytttavaraa.
Ja vaikka maa alla horjuu,
niin rakkaus kuole ei.
Jos seurapiiri meidt torjuu,
jos valtatie ne vei,
m piittaa en,
jos s
horjut mun vieress
ja niin se on
ja niin sen tulee olla.
Kylm y,
ja kansa katso meit kieroon.
Vaan tietk,
te voitte tyls elmnne pitkitt
ja hidastaa
ja jd kauas taa!
Me emme aio jarruttaa.
Ei, vaikka maa alla horjuu,
niin rakkaus kuole ei.
Jos seurapiiri meidt torjuu,
jos valtatie ne vei,
m piittaa en,
jos s
horjut mun vieress
ja niin se on
ja niin sen tulee olla.
Niin se on
ja niin sen tulee olla.

[...] Read more

song performed by YUP
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Yette Tou Kas

Yette tou kas
Mergatsadz bardeznere norits bidi haknen ganatch

Ah yette tou kas
Mortsvadz hekyatneri herosnere norits bidi kan ashkhark

Ah yette tou kas
Dkhour im yerkeri parere bidi pokhen irents jampan tegouz norits zvarj tarnan

Ah yette tou kas
Ankout martotz hokinerou nnchadz khghjeere bidi zartnen kalen arach

Yette tou kas
Mout poghotsneri odar esdvernere bidi tarnan shad harazad

Ah yette tou kas
Vorpoug manougnerei khapanadz jbidnere tartsyal hayrenik bidi tarnan

Ah yette tou kas
Skavor srdere bidi pokhen irents sev eskestnere bidi prnen bar

Ah yette tou kas
Hoknadz hokvouys moloradz houysere khaghaghoutyoun bidi kdnen

Ah yette tou kas
Dkhour I'm serdi arouynlva artsounknere bidi tatrin yar

Ah ytte tou kas
Soud angadar serderou mech porpokadz khosdoumnere tegouz iraganan

Ah yette tou kas
Moloradz im hokvou pats verkere tegouz poujvin houysere norits tarnan indz harazad

Ah payts el tou chegas arten tadarge indz hamar polor askhar yar.

poem by Sossi Khachadourian
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

June

'Glemt er nu Vaarens Kamp og Vinter-Sorgen,
Til Glæde sig forvandler hvert et Suk.
Skjøn som en Brud, den anden Bryllups-Morgen,
Ei længer Barn, og dog saa ung og smuk,
Den skjønne Junimaaned til os kommer;
Det er Skærsommer! -

*
De høie Popler hæve sig saa slanke,
I Hyldetræet qviddrer Fuglen smukt.
Paa Gjærdet groer den grønne Humle-Ranke,
Og Æble-Blomstret former sig til Frugt.
Den varme Sommerluft fra Skyen strømmer,
Sødt Hjertet drømmer!

Paa Engen slaae de Græs; hør, Leen klinger.
Paa Himlen smukke Sommerskyer staae.
Og Kløvermarken Røgelse os svinger,
Mens høit i Choret alle Lærker slaae.
- Med Vandringsstav hist Ungersvenden kommer
Hjem i Skærsommer.

Ungersvenden.
Alt jeg Kirketaarnet øiner,
Spiret kneiser stolt derpaa.
Og hvor Marken hist sig høiner,
End de fire Pile staae.
Her er Skoven. Store Rødder
Før af Træerne der laae.
Her, som Dreng, jeg plukked' Nødder,
Og trak Jordbær paa et Straa!
- Barndoms Minder mig besjæle!
Jeg vil flyve, jeg vil dvæle!
Grønne Skov, min Barndoms Ven,
Kan Du kjende mig igjen?
Grønne Hæk, du brune Stamme,
Jeg, som før, er end den samme,
Har vel seet og hørt lidt meer,
Ellers Du den Samme seer! -
Her er Pladsen end med Vedet,
Godt jeg kjender Parken der!
Her er Stenten tæt ved Ledet,
Gud, hvor lille den dog er!
Alt jeg kjender her saa godt,
Men det er saa nært, saa smaat -
Det var stort, da jeg var liden,
Jeg er bleven større siden! -
- Lille Fugl paa grønne Qvist,
Saae Du mig derude hist,

[...] Read more

poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Dykker-Klokken

Det var i Aaret — — ak! nu kan jeg Aaret ikke huske;
Men Maanen skinnede ret smukt paa Træer og paa Buske.
Vor Jord er intet Paradiis; som Praas tidt Lykken lyser;
Om Sommeren man har for hedt, om Vinteren man fryser.
At melde i en Elegie, hvor tidt vi her maae græde,
Det nytter jo til ingen Ting, kan ei en Christen glæde.
Det var i Aaret, som De veed, jeg ei kan rigtig huske,
Jeg gik om Aftenen en Tour imellem Krat og Buske;
Det hele Liv stod klart for mig, men jeg var ei fornøiet;
Dog muligt var det Nordens Vind, som fik mig Vand i Øiet.
En Tanke gik, en anden kom, og, for mig kort at fatte,
Tilsidst jeg paa en Kampesteen mig tæt ved Havet satte.
I Ilden er der lidt for hedt, paa Jord, som sagt, man fryser,
Og stige i en Luft-Ballon — — nei! nei! mit Hjerte gyser;
Dog muligt at paa Havets Bund i sikkre Dykker-Klokker
Sit Liv man paa Cothurner gaaer, og ei, som her, paa Sokker.
Saa tænkte jeg, og Reisen blev til næste Dag belavet,
(I Dykker-Klokker, som man veed, kan vandres gjennem Havet).
— Af klart Krystal var Klokken støbt, de Svende frem den trække,
Tilskuere paa Kysten stod, en lang, en broget Række;
Snart var det Hele bragt i Stand, jeg sad saa luunt derinde,
Nu gleed da Snoren, Tridsen peeb, jeg blev saa sær i Sinde, -
For Øiet var det sort, som Nat, og Luften pressed' saare,
Den trykkede som Hjertets Sorg, der lettes ei ved Taare. -
Det var, som Stormens Orgel slog — jeg kan det aldrig glemme!
Som naar i Ørknen en Orkan med Rovdyr blander Stemme.
— Men snart jeg blev til Tingen vant, og dette saae jeg gjerne;
Høit over mig var ravne-sort, det bruste i det Fjerne.
Der Solen stod saa rød og stor, men ei med mindste Straale,
Saa at man uden sværtet Glas „ihr' Hoheit" kunde taale.
Mig syntes Stjerne-Himlen hist i sin Studenter-Kjole
Lig Asken af et brændt Papir, hvor Smaa-Børn gaae af Skole.
— Rundt om mig klarede det op, jeg hørte Fiske bande,
Hver Gang de paa min Klokke løb og stødte deres Pande.
Men Skjæbnen, ak! det slemme Skarn, misundte mig min Glæde,
Og som en Sværd-Fisk var hun nu ved Klokkens Snoer tilstæde,
Og hurtigt gik det: „klip! klip! klip!" rask skar hun Snoren over;
Der sad jeg i min Klokke net, dybt under Havets Vover.
Først blev jeg hed, saa blev jeg kold, saa lidt af begge Dele,
Jeg trøsted' mig; Du kan kun døe, se det er her det Hele.
Men Klokken sank dog ei endnu, den drev paa Havets Strømme,
Jeg lukkede mit Øie til, og lod saa Klokken svømme.
Den foer, ret som med Extra-Post, vist sine tyve Mile,
„Und immer weiter, hop! hop! hop!" foruden Rast og Hvile.
Een Time gik, der gik vel tre, men Døden kom dog ikke,
Saa blev jeg af den Venten kjed, og aabned mine Blikke.
Ak Herreje! ak Herreje! Hvad saae jeg dog paa Bunden!
Den første halve Time jeg som slagen var paa Munden. -
Dybt under mig var Bjerg og Dal med Skove samt med Byer,
Jeg Damer saae spadsere der med store Paraplyer. -

[...] Read more

poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Jos Helvetti On Tynn

me iisyydess leijuimme,
min ja mun velikatras t:
se mit tll tapahtuu, on kun
uinuva ruumis toiseen tmht,
meit on velji seitsemn
vaellusretkiajelullaan:
oppaana sypp Cassin mamma,
tmn tst tukehtuu pullaan...
ja alkuasukkaalla ratsasti
pivntasaajan diktaattori,
vierelln verikoiransa
kuin Placido Aidaa liversi.
kauhoi hiili hornaan kai
nuo: koira ja sen isnt.
lapiot lainatavaraa, vaan kummallakin
oma hnt...
ja pilvivyll vetelehti
marakatteja Marokon,
ne huusi:" jonot on jo helvettiinkin!
viininjuojat varokoon!"
Oi Allah, me uhrattiin kaikki kuusi
pullollista...
ja jos mamma Cass niist selvi,
saatamme lyt
luvatun maan.
ja jos helvetti on tynn, Saatana joutuu
seisomaan.
me iisyydess leijuimme,
poikkesimme tiet kysymn...
suuren risteyksen viisas vanhus,
ymmrtmtt nnettkn,
korvaan supattaa ja lujaa hakkaa
mun selk ja sen balalaikkaa,
viekoittelee veljist yhden
ja meidt viittoo vrn paikkaan...
jossa joku Guyanan pastori
sylki suupielissn saarnasi niin
ett Simeonin ja Timon
puhui lapsikseen ja pyrryksiin
me muut taas emme oikein tienneet,
minne menisimme,
mutta sinne emme ainakaan
jos joutuu Saatana, seisomaan...
ja pilviyll vetelehti
marakatteja, Allah ja
Haukiputaan huorakuoro:
naisia ilman housuja!
ja muutamia meist ei matkaa jatkamaan saa...
kun nuo kolme on jo taivaassaan,
me kaksin vaan

[...] Read more

song performed by YUP
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Kaikki On Hyvin

Oli piv maailman parhain, oli vaatimuksia jo varhain
Joita toimitettiin ties mist, oli hirveet stmist
Kello kaulassaan aika juoksi ksittmtt mink vuoksi
Tiesi vain tuloksia tytyi nostaa, piiskata kuolluttakin hevosta
Niin me ravattiin kehdosta hautaan, hakattiin aivan kylmkin rautaa
Kaikki tiesi jo tullessaan sisn, nyt vaan kiiresti kaikkea lis
Laitettiin vaikka heikolle jlle, elementtitalot toisten plle
Radio toisti tunnissa kerran: "Peilists net maailman herran"
Jotain siit kai kuuli tuo tuuli kun kovin niin ryhtyikin puhaltamaan
Alkoi mahtavaa myrsky yllemme valmistamaan
Voi meit! Voi teit! Eksyneit!
Maailmaan tiemme kun toi, oli vain hmryys ja sekava syys
Pelastusarmeijaporukka yn meteli ja pastori rumpua li
Mustat pilvet kerntyi ensin, aivan kohta jo rakeita lensi
Rnt, kivi, rapaa ja muuta, taivas alkoi sylke ja huutaa
Ja kuin jnnitetty jousi, ostoskeskus otti ja nousi
terksisille verkkojaloilleen, eik kukaan jisi aloilleen
Pkseen puolet Puolanmaata pisti, keskelle keikkumaan ntisti
Palavat silmns keltaisista hampurilaisketjun kirjaimista
Se li Vapaudenpatsaasta vinon, pilvenpiirtjist halkopinon
Jlleen kokonainen kansa juoksi, nyt vain henkiriepunsa vuoksi
Metroasemasta ji vain tomumaja marmorille maatumaan
Ja kun keskustori katosi ksitin, moni tulisi kaatumaan
Se viskoi taloja virtojen suihin, katuvaloja puistojen puihin
Rouvat moottoritiesillan alla tukki korvia persilijalla
Huusi sireenit kellot ja vki, joka ukkostaivaalla nki
kun tuli vaunut ja helvetin piskit, meteoreja kupeiltaan iski
Silloin viime hetkell juuri, tuli taivaan leimahdus suuri
Sokaisi koko surkean maan, suisti ratsuvenkin radaltaan
Sitten oli jotain aivan uutta, pelkk pime hiljaisuutta
Ja kun valkeni vaimoni vaan, pyyhki plyist pukuaan
Ett joku meit silmiin sahaa, jos se olikin vain unta pahaa
Vaan jos niin kuka tn sopan keitti, tnne merenrantaan meidt heitti
Kuka sekoitti herrat ja narrit niin hyvin ettei en milloinkaan
toista toisesta erottamaan kyennyt taikuri taitavinkaan
Maailmaan tiemme kun toi, oli vain hmryys ja sekava syys
Kultaisin aterimin herrat puuroa si ja pankkiiri rumpua li
(skettin saamiemme tietojen mukaan Suomi on juuri kadonnut kartalta)
Nyt kaikki on hyvin, taivas on hyv
Seesteinen, syv, loputon
saa uskomaan ett kaikki muukin on
Kaikki on hyvin, meri on hyv
Se on sininen syv, loputon
Saa uskomaan ett kaikki muukin on
Nyt kaikki on hyvin, taivas on hyv
Se on seesteinen, syv, loputon
saa uskomaan ett kaikki muukin on
Kaikki on hyvin, meri on hyv
Se on sininen syv, loputon
saa uskomaan ett kaikki muukin on

[...] Read more

song performed by YUP
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

August

'Blomsten dufter, for at brydes!
Frugten modnes, for at nydes!
- Lev og nyd! trara! trara!'

*
Ja, Øieblikket ene er det just,
Der med sit friske Grønt din Vandring smykker,
Thi nyd det, som den duftende August,
Der mellem Vaaren og din Vinter bygger.

See Dig omkring, flyv ei saa vildt afsted,
Fra Livets Sol det gaaer til Gravens Skygge,
Og Sorgen sidder nok paa Hesten med,
Thi pluk hver Frugt, der skabtes for din Lykke.

Hvad Hjertet har, det har Du, søde Trøst!
Det Tabte findes ikke ved at græde;
Nei nyd! thi Livet er en evig Høst,
Og Øieblikket er saa riigt paa Glæde.

- - -

Heden trykker; Østens Varme blunder lidt hos os i Dag!
Som en ægte persisk Fyrste, vil jeg strække mig i Mag.
Grøften er mit Hovedgjærde, smukt den staaer med Kaprifol',
Egetræets grønne Grene skjærme mod den stærke Sol.
Flagrende, men luftig lette Skygardiner hænge ned;
Teppet, hvorpaa jeg har lagt mig, er et broget Blomsterbed.
Kløver, Rølleker, Papaver spille i den grønne Grund,
Og med modne Hindbær hænger Grenen lige ved min Mund.
Nyde, drømme, søde Lykke! see, ved Blomstens Hjerte tyst,
Ligger Bien sødt beruset, Blomst og Bie er Bryst ved Bryst.
Sommerfuglen lystigt flagrer, kysser hvert et broget Blad,
Synger ei, men hvidsker stille Kjærligheds - den veed nok, hvad! -
Ha! en kjølig Luftning zittrer gjennem Skovens grønne Tag,
Høit paa Himlen staaer et Bjergland, Uveirsskyer Lag ved Lag;
Nu, som Kjæmpeseil de svulme, nu er det en Klippehal,
Hør det stærke Echo ruller gjennem Bjergets dybe Dal.
Hver en Fugl sig bange skjuler, og et Gys i Skoven gaaer,
Mens i store Kredse Svalen Jorden med sin Vinge slaaer.
Skyen brister, Regnen strømmer, den betage vil mit Syn!
Himlen viser Flamme-Tanker, Videt gnistrer Lyn paa Lyn.

- I det lille lave Skovhuus staaer jeg, til det er forbi,
Men da Ruderne er knækked', ei for Regn jeg bliver fri;
Konen sidder paa en Træstol, dier Barnet, søde Lyst!
See, de butted' runde Fingre lægger det paa hendes Bryst!
Stormen rusker stærkt i Taget, flyver nu til Markens Neeg,
Favner dem og knækker Axet i sin Elskovs vilde Leeg.

[...] Read more

poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Bruden i Rørvig Kirke

Klart skinner Maanen paa den nøgne Kyst.
I Præstegaarden er nu Alt saa tyst;
Dog, tyst og stille er det stedse der,
Thi i den øde Egn den ligger her
Paa Tangen, som gaaer langt hist ud i Havet,
Hvor Kirken staaer i Sandflugt halv begravet.
Hvem nærmer sig? — Med stærke Skridt de gaae.
Det er en Skare Mænd med Kapper paa!
Men under Kappen blinker Staalet frem;
Den gamle Præst de gjæste i hans Hjem. -
Alt ryster Porten ved de stærke Slag;
Selv Spurven vækkes under Husets Tag
Og flagrer, bange, fra sin lille Rede,
Til Lyngen paa den sorte Hede.

II
Med Fader-Blik og sølvgraat Haar,
Den gamle Præst nu hos dem staaer;
Men taus som Aander er hver Mand;
De pege mod den nøgne Strand,
Hvor Kirken hæver sin røde Muur,
I den døde Natur.
Han kjender i dem et fremmed Folk;
De vise ham Guld og den skarpe Dolk,
De bede og true — nu drage de bort,
Og Præsten følger i Kjortel sort.
Fast holder han Bibelen under sin Arm,
Men Hjertet banker i Oldingens Barm;
De bane sig Vei gjennem Sandet,
Til Kirken ved Vandet.

III
Rundtom er alt saa øde, man seer kun den nøgne Strand,
Hvor Tangen flagrer i Vinden, henad det hvide Sand.
Saa underligt Bølgerne synge og over Dybet gaae,
De svulme, som Hjertet der længes, derfor de briste maae.
I Maanskinnet stiger Skummet, det hvide Bølge-Liig;
Den hvidgraa Maage flygter med bange, hæse Skrig,
Og slaaer mod Kirke-Ruden sit stærke Vinge-Par.
See Kirken den er oplyst, som aldrig før den var,
Og huult og dæmpet stiger derinde Sangen frem,
Det er, som Tone-Bølgen kom fra de Dødes Hjem.

IV
Af fremmede Mænd er hele Kirken fuld,
De straale sært i Vaaben og i Guld;
Kun tyndt er Skjægget om den brune Kind,
De hylle sig i deres Kapper ind;
Med Raslen Sværdene mod Gulvet slaae;
Man seer en Qvinde ene blandt dem staae,

[...] Read more

poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Børnene og den graa Morlille

I Hjertet sidder en lille Person,
Han gestikulerer saa saare,
Men det er ækelt hvor føelsom han er,
Han svømmer bestandigt i Taare.
Han digter allene de rørende Ting,
Ak! Vand er vist Tanken og Tonen,
Thi, tænk! vore Øine staae lidt under Vand,
Skjøndt de er' saa langt fra Personen.
Han maa ei slippe i Verden ud,
Saa blev der først Graad og Jammer,
Vort Bryst skal være hans Fangetaarn,
Og Hjertet hans Fængselskammer.
Han sidder jo luunt inden Vægge der,
Skjøndt evigt og altid han skraaler:
„Her er saa snevert! o ud! derud!
Hvor Himlen og Sollyset straaler!"
— Nei, saa gaaer det meget bedre til
hos dem, som boe i vor Pande;
Vel er det Tagkammer lidet og lavt,
Dog rummer det godt maa man sande!
Thi der er' tusind' velsignede Smaae,
Ja tusinde til, og lidt flere,
Der synge og springe ved Dag og Nat,
(hos visse de mindre genere):
Det er Phantasiens levende Smaae,
De kjende ei Savn eller Længsel;
Ja tidt gjør' de Nar af den lille Person,
Der sidder i Hjertets Fængsel.
De kan de deiligste Eventyr,
Og naar vi Mennesker læse,
Saa spille de strax, som Comedie Alt,
Her lige over vor Næse.
Ja, tidt kan de udvide Kammeret selv,
saa mange alt føle en Svimlen,
Men tænk dog ogsaa, hvor høit det gaaer!
Det gaaer gjennem hele Himlen;
Saa høit, saa høit over Sol og Planet,
Ja, langt paa den anden Side!
Hvorledes de ellers kan gjøre Sligt,
Ja, det maa vor Herre vide!
— Men vil' de gjøre for stort et Spring,
Hvad eller Spektakel og Trætte,
Da kommer Fornuften, en graa Morlil,
Hun bringer dem snarlig tilrette.
Tidt tysser hun ogsaa, og er lidt vred
Paa ham, som i Hjertet græder,
Men ofte hun trøster, da synge de Smaae,
Saa smukt om Himmelens Glæder.

[...] Read more

poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Februar

'- Mark og Enge dækkes af den hvide Snee,
Paa de døde Blomster vil ei Livet see;
Dog, mens Vinterkulden trykker Jordens Kyst,
Anelse og Længsel fylder hvert et Bryst -!'

*
Maanen, som en Havfrue, fra den fjerne Old,
Svømmer hen ad Himlen, deilig, men saa kold.
Skoven staaer med Riimfrost, glimrende og hvid,
Drømmer vist i Natten om sin Sommertid,
Om de grønne Blade med den friske Duft,
Om de smukke Blomster og den varme Luft.
Ja, hvert Træ i Skoven har sin Sommer-Drøm,
Der, som Digter-Hjertets, døer i Tidens Strøm.
Mark og Enge dækkes af den hvide Snee,
Paa de døde Blomster vil ei Livet see;
Dog, mens Vinterkulden trykker Jordens Kyst,
Anelse og Længsel fylder hvert et Bryst.

Som et Skyggebilled', sat mod Luftens Blaa,
Staaer hist Herregaarden, der er Taarne paa!
Alt er gothisk gammelt, hvilket Malerie!
Ret som Riddertiden slumrede deri.
Under Vindebroen, ved de frosne Rør,
Er' i Muren Huller; der var Fængsler før.
Vaabenet med Indskrift over Porten staaer,
Og om Vindueskarmen kunstigt Løvværk gaaer.
Mellem to Karnapper groer en mægtig Lind,
Der, ad Vindeltrappen, vil vi træde ind.
Hvilke gamle Døre! og hvor de er' smaae!
Ovenover stolte Hjortetakker staae.

Gjennem hele Fløien strækker sig en Gang,
Maaneskinnet gjør den mere dyb og lang.
Riddersmænd og Fruer, mens vi gaae forbi,
See, som bundne Aander, fra hvert Malerie.
Hvem er vel hin Ridder med det mørke Blik?
Engang stolt og modig, han i Livet gik;
Mægtigt svulmed' Hjertet, Jorden har ham gjemt,
Ei hans Slægt man kjender, her hans Navn er glemt!
Hvilken deilig Qvinde! Liv og Aand man seer.
Og af disse Former er nu intet meer?
Intet meer, undtagen dette Farvespil,
Som hver Livets Sommer meer henbleges vil!
Dette Smiil om Munden, dette Tanke-Blik,
Denne Sundheds-Farve hendes Kinder fik;
Alt er Støv og Aske, Alt i Jorden gjemt,
Og, som Hjertets Drømme, Sorg og - Glæde, glemt!

Tys! fra Salen klinger Toners Harmonie,

[...] Read more

poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Passiivista Vastarintaa

miss se on se steily, kun ei sit missn haista
ei sit pellon pientareella tai metsn reunassa ny
on vain sakenevaa st, ja koiralla kolme pt
ja tyhjt kaupat, kirkot joissa ei kukaan ky.
ijt saapuu moskovasta, voimakkuuksia mittaamaan
ne kulkee maskit kasvoilla, huutaa kaukaa miten voit
no min kyll sopeudun ja joka y kuulen kun
GaGarin ja laika ja lentv lautanen
liitelee yll saastuneen maan laulaen
vaikka tyls on keihn krki, ja steilee ihon pinta
ei turhaa ole passiivinen vastarinta.
pid psi poika, l lhde jos tahdo et.
ja kurjuuden jlkeen saat maat taivaiset.
pid psi poika, l lhde jos tahdo et.
ja kurjuuden jlkeen saat maat taivaiset.
min mittaan sen steilynne, perheeni pakona suomeen
ja rakkaan kotijrven silmttmin kaloina
kun se reaktori rjhti, niin kaikki muut tlt lhti
mutta minhn lhden kotoani vain kilon paloina
viel viimekuussa oli sudella hampaat suussa
nyt se ei sy ja kaljuineen se on gorbatchoviin tullut
posteljooni uskaltautuu tnne joka joulu. tuo postikortin
vaimolta, se sanoo olet hullu.
kuka viisas tiedemies laski kaiken laskimellaan,
ja kuinka se niin vhn ties. yhtkaikki tyydyn thn.
no min kyll sopeudun ja joka y kuulen kun
gagarin ja laika ja lentv lautanen
liitelee yll saastuneen maan laulaen
vaikka tyls on keihn krki, ja steilee ihon pinta
ei turhaa ole passiivinen vastarinta.
pid psi poika, l lhde jos tahdo et.
ja kurjuuden jlkeen saat maat taivaiset.
pid psi poika, l lhde jos tahdo et.
ja kurjuuden jlkeen saat maat taivaiset.
gagarin ja laika ja lentv lautanen
niin lauloivat nuo, gagarin ja laika ja lentv lautanen
aaa-aaa-aaa-aaa-aaa

song performed by YUP
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Kuivaa Kyyneleet

En unta saa, kaikki muistuttaa
siit mink tnn nin, sen tahdon unohtaa
Sun hymys on niin viaton
en voinut aavistaa, ett olit uskoton
On rakkaus ainutkertainen
kun m oon poissa huomaat sen
Kuivaa kyyneleet, l kysy minne meen
on t muutenkin niin vaikeaa
Kuivaa kyyneleet, l kysy miksi meen
Eivt lauseet riit kertomaan
Baadadam, baadadam, ba-baadadam
baadadam, baadadam, ba-baadadam
Ji mua vaivaamaan, miksei kumpikaan
voinut kertoo tunteistaan, nyt eri teit kuljetaan
Kuvaas katselin, kai turhaan rakastin (rakastin)
tuon onnen lyt saan, kai viel uudestaan
On rakkaus ainutkertainen
kun m oon poissa huomaat sen
Kuivaa kyyneleet, l kysy minne meen
on t muutenkin niin vaikeaa
Kuivaa kyyneleet, l kysy miksi meen
eivt lauseet riit kertomaan
Baadadam...

song performed by XL5
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Kuivaa Kyyneleet

En unta saa, kaikki muistuttaa
siit mink tnn nin, sen tahdon unohtaa
Sun hymys on niin viaton
en voinut aavistaa, ett olit uskoton
On rakkaus ainutkertainen
kun m oon poissa huomaat sen
Kuivaa kyyneleet, l kysy minne meen
on t muutenkin niin vaikeaa
Kuivaa kyyneleet, l kysy miksi meen
Eivt lauseet riit kertomaan
Baadadam, baadadam, ba-baadadam
baadadam, baadadam, ba-baadadam
Ji mua vaivaamaan, miksei kumpikaan
voinut kertoo tunteistaan, nyt eri teit kuljetaan
Kuvaas katselin, kai turhaan rakastin (rakastin)
tuon onnen lyt saan, kai viel uudestaan
On rakkaus ainutkertainen
kun m oon poissa huomaat sen
Kuivaa kyyneleet, l kysy minne meen
on t muutenkin niin vaikeaa
Kuivaa kyyneleet, l kysy miksi meen
eivt lauseet riit kertomaan
Baadadam...

song performed by XL5
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Havfruen ved Samsøe

Det er sildigt alt paa Aft'nen, Stormen stiger meer og meer,
Bølgen vælter sig mod Kysten, hvor man Fiskerhytten seer.
O, der er saa luunt derinde, gamle Mutter sidder her,
Og ved Fyrrepindens Flamme bøder hun paa Garnet der.
Hist i Krogen ligger Katten, den er ei i Ungdoms Vaar,
Sildehoveder den spiser af et gammelt Potteskaar.
Lav er Døren, uden Lukke ryster den ved Stormens Kast,
Skjøndt den nok saa godt er bunden med en gammel Strikke fast.
Hør — nu rasler det derude, gamle Fatter kommer hjem;
„Gud skee Lov, han kom den Gamle! Søen er i Aften slem."
Men, hvor han er bleg og stille, Skyer paa hans Pande staae;
Han sin gamle Klædning kaster, tager Søndags-Stadsen paa.
Haaret børster han med Haanden; see, hans Øie ruller vildt;
Undrende hans gamle Qvinde trykker ham i Haanden mildt.
Hende kan han ikke dølge, hvad der driver ham afsted;
„Jeg maa bort! til Dannerhoffet; før faaer jeg ei nogen Fred.
Havfruen igjen jeg hørte, det er nu den tredie Gang;
Hvis jeg dvæler længer, vil hun synge snart min Dødningsang.
Hvert af hendes Ord jeg husker, o det klang saa stort, saa smukt!
Snart skal Jubelklokken klinge over Belte, Sund og Bugt,
Og en Prinds skal fødes Danmark, fuld af Snille, fuld af Mod;
Han skal nævnes fjerde Christian, af den oldenborgske Rod.
Under ham vil Danmark blomstre, og hans Værk vil ei forgaae!
Som en Konge, Helt og Fader skal han blandt de Danske staae!"
— Saa den gamle Fisker taler, griber Knortestaven fat,
Vandrer saa afsted fra Hytten, frygter ikke Storm og Nat;
Men han skotter sky til Stranden, — aldrig Veien var saa lang -
Havfruen i Dybet dukker; Stormen synger nu sin Sang. -

2
I Røg og Damp staaer Bugt og Sø,
Paa Bølgen glider Havets Mø;
Sin Helt hun seer paa Dækket staae;
Høit om hans Daad vil Harpen slaae:
„Kong Christian stod ved høien Mast
I Røg og Damp.
Hans Værge hamrede saa fast,
At Gothens Hjelm og Hjerne brast;
Da sank hvert fjendtligt Speil og Mast
I Røg og Damp.
Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!
Hvo staaer mod Danmarks Christian,
I Kamp?!"
Fra Fader-Øiet strømmer det røde Helteblod,
Men han har Seiren vundet og hævet Danmarks Mod.
See, Fjendens Skare flygter — og gjennem Sund og Belt
Den glade Havfrue synger om Seiren og sin Helt.

3
Aarhundreder forsvinde i Tidens dybe Grav.

[...] Read more

poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Eden bower

It was Lilith the wife of Adam:
(Sing Eden Bower!)
Not a drop of her blood was human,
But she was made like a soft sweet woman.
Lilith stood on the skirts of Eden;
(Alas the hour!)
She was the first that thence was driven;
With her was hell and with Eve was heaven.
In the ear of the Snake said Lilith:—
(Sing Eden Bower!)
“To thee I come when the rest is over;
A snake was I when thou wast my lover.
“I was the fairest snake in Eden:
(Alas the hour!)
By the earth's will, new form and feature
Made me a wife for the earth's new creature.
“Take me thou as I come from Adam:
(Sing Eden Bower!)
Once again shall my love subdue thee;
The past is past and I am come to thee.
“O but Adam was thrall to Lilith!
(Alas the hour!)
All the threads of my hair are golden,
And there in a net his heart was holden.
“O and Lilith was queen of Adam!
(Sing Eden Bower!)
All the day and the night together
My breath could shake his soul like a feather.
“What great joys had Adam and Lilith!—
(Alas the hour!)
Sweet close rings of the serpent's twining,
As heart in heart lay sighing and pining.
“What bright babes had Lilith and Adam!
(Sing Eden Bower!)
Shapes that coiled in the woods and waters,
Glittering sons and radiant daughters.
“O thou God, the Lord God of Eden!
(Alas the hour!)
Say, was this fair body for no man,
That of Adam's flesh thou mak'st him a woman?
“O thou Snake, the King-snake of Eden!
(Sing Eden Bower!)
God's strong will our necks are under,
But thou and I may cleave it in sunder.
“Help, sweet Snake, sweet lover of Lilith!
(Alas the hour!)
And let God learn how I loved and hated
Man in the image of God created.
“Help me once against Eve and Adam!
(Sing Eden Bower!)

[...] Read more

poem by Dante Gabriel Rossetti
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

October

'- Du har ei Ro, ei Smerte
Tomt er der i dit Hjerte;
Saa døsigt Taagen ligger
Rundt om det visne Krat! -.'
*
Storken er reist til fremmed' Land, Spurven boer i dens Rede;
Løvet falder, men Bærret staaer rødt paa den sorte Hede.
Taagen ligger saa kold og klam, Vedet fældes i Skoven,
Bonden gaaer paa den vaade Mark, vælter Jorden med Ploven.
Over de sorte Muldvarpskud flyver en vildsom Svale,
Skjuler sig mellem Mosens Rør, kan ei synge, ei tale.
Draaben falder saa kold og tung ned fra Træernes Grene;
Minderne leve, uden dem følte sig Hjertet ene.
Som Oceaners dybe Ro førend Stormene stige,
Ja, som et Havblik er der i hele Naturens Rige,
Havblik, Forbudet paa en Storm, snart den stiger med Vælde,
Da skal Skoven staae som et Vrag, alt de Masterne fælde.
Tomhed breder sig meer og meer, her er ei Fryd, ei Smerte;
Livstomt staaer den stolte Naturs svulmende Digterhjerte.

I Vaar Din Sol sig tændte,
Dit unge Hjerte brændte,
Alt blev til Blomst og Blade,
Og Fuglene sang glade -
Din Sjæl var Kjærlighed.
Med Liv Du Alt omsno'ede.
Selv paa Ruinen gro'ede
Den grønne Vedbend'-Ranke;
Og Troskab var Din Tanke,
Lyksalighed Dit Meed.
Alt aanded' Liv og Varme,
Du holdt i Dine Arme
Din skjønne Blomsterpige;
Din Drøm var uden Lige.
Nu har hun Dig forladt!
Og Blomsterne er' døde,
Dybt i Dit Bryst er øde,
Du har ei Ro, ei Smerte,
Tomt er der i Dit Hjerte;
Saa døsigt Taagen ligger
Rundt om det visne Krat.
Du kan ei mere drømme.
O svulm, I vilde Strømme!
Ryst Storm din stærke Vinge,
En anden Qval Du bringe,
Ei denne sløve Hvile!
Send Dødens skarpe Pile,
Dig Straa-Død er forhadt!

Stille! see, hvor Taagen løfter sig høit fra den vaade Vang;

[...] Read more

poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!

Nas Outro

Ei sais kokeiluu kielt kerta ei johda minnekkn
vaikka s kyll muistat lupaukset joista luistat
yhteen hetkeen s heitt pottiin kaiken muun
Seint sulkee ympyrs kun juokset karkuun itses
pidempn jos et n s trmt esteeseen ennen pitk
Sun tytyy saada hengitt pelkt et tuhlaat elms
et tahdo tuntee varmaa roihussa poltat karmaa
tiedt s ne liekit levii pian sun siltoihin
seint sulkee ympyrs kun juokset karkuun itses
pidemp jos et n s trmt esteeseen ennen pitk
juhlan jlkeen vieraat lhtee tyhjt kuoret j
sient sulkee ympyrs kun juokset karkuun itses
pidempn jos et n niin s esteeseen trmt
seint sulkee ympyrs kun juokset karkuun itses
pidenpn jos et n s trmt esteeseen ennen pitk

song performed by Nas
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Robot

Nobody , never, will understand anything
Such love is artificial honey,
Artificial honey, artificial ice
Artificial paradise, turn if faster on.
And I won_t tell anyone, that I love robot,
I love robot, I love robot.
Robot, robot, robot,
I love you, we wanted it so much
Robot, robot, robot,
I will turn you on, and lets fly.
Robot, robot,
There are electronical storms in your heart.
Lets fly, lets fly, lets fly, lets fly.
Robot, robot, robot,
I love you, we wanted it so much
Robot, robot, robot,
I will turn you on, and lets fly.
Robot, robot,
There are electronical storms in your heart.
Lets fly, lets fly, lets fly, lets fly.
Such love, is unreal fly,
Artificial honey, artificial ice.
Such love, is artificial laugh,
Artificial snow, and all that is like a dream.
And I won_t tell anyone, that I love robot,
I love robot, I love robot.
Robot, robot, robot,
I love you, we wanted it so much
Robot, robot, robot,
I will turn you on, and lets fly.
Robot, robot,
There are electronical storms in your heart.
Lets fly, lets fly, lets fly, lets fly.
Robot, robot, robot,
I love you, we wanted it so much
Robot, robot, robot,
I will turn you on, and lets fly.
Robot, robot,
There are electronical storms in your heart.
Lets fly, lets fly, lets fly, lets fly.
[Robot]
Nikto nichego nikogda ne poymet
Takaya lyubov', iskusstvennyi med
Iskusstvennyi med, iskusstvennyi led
Iskusstvennyi rai, skoree vklyuchai
I ya nikomu ne skazhu, chto ya robota lyublyu
Robota lyublyu, robota lyublyu
Robot, robot, robot,
Ya tebya lyublyu, my tak khoteli
Robot, robot, robot,

[...] Read more

song performed by Tatu
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Jykev On Rakkaus (Ville Valo And The Agents)

En tied mik sussa oikein kiinnosti
mut heti mulla silloin kyll vlhti ett emphn pistis
vastaankaan kuljeskelemista ihan kahdestaan
Nyt on styylattu kuukaus niin jykev on rakkaus
Mun kaveritkin kattoo ihan kummissaan
ja miettii varmaan olenko m tosissaan
No enhn m ole pahemmin
muiden kanssa ollut sua ennemmin
Nyt on styylattu kuukaus niin jykev on rakkaus
Muistat kai mit juteltiin kun himaan pin kuljettiin
s kerroit miten sua tympsee jtkt jotka makeilee
M luulen ett m pikkuhiljaa muutuinkin jotain kai m sulta tss
opinkin
kovanaamaa en esit en jos suoraan sanon se toi mulle
helpotuksen
Sen on tehnyt t kuukaus niin jykev on rakkaus
Muistat kai mit juteltiin kun himaan pin kuljettiin
s kerroit miten sua tympsee jtkt jotka makeilee
M luulen ett m pikkuhiljaa muutuinkin jotain kai m sulta tss
opinkin
kovanaamaa en esit en jos suoraan sanon se toi mulle
helpotuksen
Sen on tehnyt t kuukaus niin jykev on rakkaus
Sen on tehnyt t kuukaus niin jykev on rakkaus

song performed by H.I.M.
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!

Porvariston Hillitty Charmi

kartanonne on linnanne"
nin vieraamme vitsailevat.
se Patrician hersyvn nauruun saa:
onhan vapauttavaa joskus leikkis kanta ottaa-
se antaa perspektiivi asioihin, eik totta?
vaan nyt pulinat pois!
salissa tanssii jo
muu charmikas, iloinen porvaristo!
ei ole meidn vika, jos joitakuita muita Herra
koettelee:
jos peitt sateen sijasta heinsirkoilla, tulikivill
heittelee,
niill peittelee.
me rentoudumme tv:n reen,
jos filmi on ongelmaton:
niin, ongelmiahan elmss muutenkin on!
nlkiintyneiden pallomahat vain apeaksi mun saa
ja kuvat kyhyydest valvottavat Patriciaa...
jos kohti kameraa
ky viime voimillaan bushmanni,
kymppitonniin se vaihdetaan.
ei ole...
siis nyt pulinat pois!
mars rasvaimuun jo,
iloinen, charmikas porvaristo!
kun siirrytty on taivaan iloon,
luojan laajaan lammaslaumaan
aiempaakin autuaampia on autuaat,
eik valoisaa mielt voi mustata huoli, ei harmi...
juuri tt on ''porvariston hillitty charmi

song performed by YUP
Added by Lucian Velea
Comment! | Vote! | Copy!